Miljøpolitik
Produkterne er fri for kemi
Det er vigtigt at produkterne er helt fri for kemi, når din babys sarte hud kommer i kontakt med vikler, slynger, bæreseler osv.
Alle produkter på Vikle Liv er derfor nøje udvalgt, så du trygt kan lade dit lille barn putte, lege og sutte på dem.
For at hjælpe dig godt på vej, kan du på de enkelte produkter se, hvilken certificering produktet har fået, lige under produktnavnet.
Produkterne vil typisk have en af disse certificeringer.
OEKO-TEX 100
Med et OEKO-TEX 100, kan du være sikker på at alle komponenter af produktet er testet og dokumenteret fri for skadelige stoffer.
De skriver selv, at det er et produktmærke, som sikrer at alle komponenter af et mærket produkt er testet for skadelige stoffer fx en sparkedragt som indeholder stof, sytråd, lynlås, bånd, og isyningsmærker.
Standarden er langt mere omfattende end lovgivningen i Danmark og EU, og mærket opfattes af mange som verdens førende indenfor tekstiler og tekstillignende produkter, der er undersøgt for sundheds- og miljøskadelige stoffer.
Læs mere om certificeringen på okotex.dk
GOTS
GOTS Mærket er det ultimative mærke indenfor certificering af økologiske tekstiler, og giver garanti for en miljømæssig og socialt ansvarlig produktion gennem hele forsyningskæden.
Produkter med dette mærke er dermed lavet af 100% økologiske fibre, og der er meget strenge krav til farvestoffer og kemi i forbindelse med produktionen. Farvestoffer skal f.eks. være biologisknedbrydelige, og der er ligeledes strenge forbud mod tungmetaller og andre skadelige stoffer.
Derudover skal produkterne være produceret under gode arbejdsforhold, og du kan derfor købe produktet med god samvittighed, og vide at arbejderne har haft det godt, mens de har produceret dit nye bæreredskab.
Læs mere om certificeringen på global-standard.org
ORGANIC BLENDED CONTENT
Dette mærke er en "lillesøster" til GOTS, og bliver brugt på produkter som kun er delvist økologiske, som f.eks. Hana Babys strækvikler, der er lavet i 68% Bambus, 28% Økologisk bomuld og 4% Elastane.
Mange af kravene til denne certificering minder om GOTS mærket, bortset fra kravet omkring særligt gode arbejdsforhold under produktionen.
Læs mere om certificeringen på controlunion.com
Hjemmesiden er Co2 neutral
Når du besøger Vikle Livs hjemmeside eller en hvilken som helst anden hjemmeside, er du med til at udlede Co2, fordi din computer, tablet eller mobiltelefon bruger strøm. Derudover bruger den computer (server), som hjemmesiden bor på også strøm, og der bruges energi til at drive din internetforbindelse.
Ud fra antallet af månedlige besøgende og det antal sider vores gæster kigger på, har vi fået beregnet præcist hvor meget Co2 vi er med til at udlede.
For at kompensere for denne Co2 udledning er Vikle Liv indgået i et samarbejde med ingenco2.dk, som skaber tilsvarende CO2-reduktioner ved deltagelse i CO2-reducerende projekter (godkendt af Gold Standard, der oprindeligt er startet af WWF). Herudover er vi med til at opføre nye vedvarende energikilder, eks. vindmøller.
Du kan altså bruge ligeså lang tid på vores hjemmeside du ønsker, uden at have dårlig samvittighed over det.
Her kan du se Vikle Livs Certifikat og læse mere om IngenCo2
Miljøvenlig Pakning
En af de største miljøbelastninger for webshops er den emballage vi pakker produkterne ind i, når vi sender pakkerne hjem til vores glade kunder.
For at mindske miljøbelastningen og Co2 forbruget mest muligt har vi meldt os ind i fællesskabet Miljøvenlig Pakning, hvor en række internethandlere er gået sammen om at inspirere hinanden til en mere bæredygtig forsendelse.
Her kan du læse mere om Miljøvenlig Pakning
Forsendelsesposerne er lavet af genbrugsplast
Vikle Livs største synder i forbindelse med Co2 udledning er vores forsendelsesposer, som ligesom alt andet plastik er en belastning for miløjet.
Vi har derfor valgt at benytte forsendelesposer, som er fremstillet i Danmark af 100 % genbrugsplast.
Vores leverandør skriver følgende om poserne
"Genbrugsplasten er af typen LDPE plast som omdannes til kuldioxid og vand, når din kunde smider den i skraldespanden og den bliver forbrændt på forbrændingsanlægget.
Posen indeholder ingen tungmetaller eller lign. naturskadelige stoffer.
Den folie som er til overs i produktionen, f.eks. overskydende folie fra trykstart m.m., bliver indsamlet og genbrugt til plast på ny, i stedet for at blive destrueret.
Den indsamlede plastfolie kan have mange forskellige farver og når man blander alle disse farver, bliver plasten ujævn og grumset i farven. Derfor har vi tilsat lidt sort, så posen stadig er pæn at se på og samtidig uigennemsigtig. Farven kan varierer en smule fra gang til gang, alt efter hvilke farver plast der er genanvendt."
PS:
Hvis du modtager produkter i poser, som ikke er i genbrugsplast, er det enten fordi vi er i gang med at bruge de sidste almindelige plastikposer, eller fordi man ikke kan få poser der passer til dit produkt i genbrugsplast.
Papkasserne fra vores leverandører genbruges
Vikle Liv får mange store papkasser hjem fra vores leverandører, hver gang vi bestiller produkter hjem til lageret. De er desværre alt for store til at blive genbrugt, når vi sender pakker hjem til dig og vores andre kunder, og skal derfor genbruges på anden vis.
Da vi startede firmaet, kørte vi alle kasserne på genbrugspladsen, hvor de kom i pap-containeren for at blive genanvendt til nye papkasser.
Nu har vi lavet en aftale med en lokal webshop, som sender store produkter hjem til deres kunder, og de kan derfor genbruge vores papkasser, så de undgår at skulle ud og købe nye.
Her kan i se et billede af sidste papkasse forsendelse
Stop papirspild
Hos Vikle Liv støtter vi op om kampen for at undgå papirspild, og er medlem af fællesskabet Stop Papirspild.
Her er en række virksomheder gået sammen for at hjælpe med at sprede budskabet til disse 7 simple råd, som kan hjælpe med at mindske papirforbruget.
- Lav målsætninger – Hvor meget vil I nedbringe forbruget af papir med årligt?
- Overvej at gemme dine dokumenter digitalt – Der findes mange smarte løsninger i dag.
- Print kun det du har brug for og først når produktet er færdigt.
- Skriv memoer til kollegaerne på mail eller via et internt CRM system
- Tag notater på en PC eller tablet fremfor fysisk papir. – Det gør det nemmere at renskrive og du undgår papirspild
- Brug genbrugspapir. – Find en leverandør, der leverer genbrugspapir.
- Udnyt papiret og skriv på begge sider.
For Vikle Liv betyder det f.eks. at vi kører med 100% papirfrit regnskab, hvor alle regninger, bilag og kassekladder kun finders digitalt. Det samme gælder alle dokumenter for virksomheden, mens kalender og interne noter også alt sammen foregår på computer og telefon.
Vores næste mål er at mindske mængden af papir i vores pakker, og vi arbejder derfor på en løsning, hvor din faktura ikke længere printes, og kun sendes digitalt.
Hvis du har spørgsmål til miljøpolitikken eller gode ideér til hvordan vi kan blive endnu bedre, er du meget velkommen til at kontakte mig.
Vikle-kram fra Rikke