Om os

Vikle Liv Aps er en familie ejet og drevet virksomhed, med kvalitet og ikke mindst value for money som prioritet.

Til dagligt er det mig, Rikke Stilling, som arbejder i virksomheden, men bagom kulissen findes også min kæreste Lars Friis som er vores mere tekniske assistance. Til sammen har vi vores datter Laura og søn Hugo som da også hjælper til hvor de kan ;-)

Vores ønske er at alle skal have mulighed  for at bære sit barn, og med vores udvalg er der helt sikkert skabt grundlag for netop dette.

Det hele startede tilbage d. 1. juli 2017 hvor vores datter Laura kom til verdenen, hun var og er en fantastisk lille pige - men de første måneder gik alligevel med gråd hver eftermiddag/aften i timevis uden vi forstod hvorfor, samtidig havde hun kun et sted hun ønskede at sove og det var på hendes mor - dag & nat.

Jeg startede ud med gå til mange forskellige behandlinger, zone, kranio, etc. men intet hjalp i kampen om at få det lille vidunder til at sove og jeg var ved at dø langsomt over at ligge på sofaen uden at kunne hverken gå på WC eller få noget at spise. En veninde introducerede mig til fastviklen da vores pige var 3 mdr. og en ny vikle-baby og vikle-mama/papa var født. Det var første gang at vores barn fik den tryghed og nærhed som hun havde brug for og jeg fik dækket mit behov for at spise, gøre rent, lave mad, handle ind, gå tur med hunden, etc.

Idag er jeg en slyngevejleder-uddannelse og mange mange erfaringer rigere. Jeg elsker stadig den nærhed vi får med et vikle-kram en sjælden gang nu hvor hun er stor, men elsker endnu mere den trygge lille pige vi har fået. Efter at have vokset op i trygge rammer kan hun klarer næsten hele verdenen - og er der noget hun ikke kan endnu, så tør hun godt blive ved at øve sig!

Både hende og hendes lillebror ved og har altid vidst at mor eller far altid har et stykke stof i tasken de kan komme op og sidde i mens de iagttager og får erfaringer der gør dem i stand til at håndterer situationen på egen hånd næste gang.

Vikle Liv Aps udsprang af en blanding mellem en drøm om selvstændig virksomhed og lysten til at hjælpe andre familier til at opnå den ro og glæde det er at få et lille barn i familien. At få sine hænder tilbage og samtidig give sit barn tryghed kan give de fleste forældre en lille tårer i øjenkrogen.

Jeg tilbyder både slyngevejledning fysisk og online, jeg har et lokale her i Herning med bløde gulve, samt pusleplads og microovn.

Jeg håber at det hele falder i jeres smag, og ellers er jeg altid meget interesseret i at få feedback - info@vikleliv.dk

Du er også velkommen til at sende mig en mail med evt. ønsker til shoppen indenfor de brands jeg har, så skal jeg fortælle dig om det kan lade sig gøre at få hjem og evt. hvornår der bestilles varer derfra igen.

Rigtig god bære-lyst!

Vikle-Kram

Rikke B. Stilling, Ejer, stifter og slyngevejleder Vikle Liv Aps.