Fidella er kendt for deres skønne designs og komfortable bæreseler. Vi har udvalgt deres bedste bæreredskaber, og guider dig med at vælge den helt rigtige.
Hvilke typer bæreredskaber laver Fidella
Fidella laver flere forskellige typer bæreredskaber og i vores udvalg af Fidella bæreredskaber finder du både Flyclick, Fly Tai og Onbuhimo.Har du ikke helt styr på forskellene på de enkelte bæreredskaber, så lad os sammen tage en kort gennemgang.
- Flyclick - også kaldet Half Bucket er en 50% vikle og 50% bæresele. Du får det hurtige sæde, som en bæresele er særligt kendt for, samtidig med, at komforten ved selv at binde stropperne så de passer dig bedst bevares.
- Fly Tai - som også har en masse andre navne, heriblandt Vikletai, er lidt samme koncept som ovenstående. En blanding af en vikle og en bæresele. En Fly Tai består af et panel, hvor din baby sidder, også er der fastgjort 4 stropper, heraf 2 der skal bindes om dine skuldre og ryg, og 2 der skal bindes rundt om din mave. De brede stropper minder lidt om halerne på en vikle og giver en rigtig god støtte til bæreren.
- Onbuhimo - også kaldet Onbu, er en skøn og hurtig måde at få dit barn op på ryggen. Der er hverken mavebælte eller bindebånd og er dermed en nem løsning, der ikke fylder meget.
Mange af Fidellas bæreredskaber kommer også i økologisk bomuld, som høstes i Tyrkiet.
Hvornår skal du vælge dette mærke?
Fidella laver et skønt udvalg af Flyclick, Fly Tai og Onbuhimo, i super flotte designs og smukke farver.
Fælles for dem er, at det ikke er de mest komplicerede bæreredskaber og du har derfor en god mulighed for at finde et bæreredskab, der er let at bruge - både af nybegyndere og erfarne vikle forældre.
Fidella har et stort fokus på bæredygtighed, og er derfor et rigtigt godt valg, hvis man vil gerne vil have et beredskab i høj kvalitet, hvor der i produktionen er fokus på miljøet.
Hvad er de mest populære produkter fra Fidella ?
Selvom alle bæreredskaber fra Fidella er lige skønne, er der alligevel nogle som vores kunder er særligt begejstrede for.
Det er altid rart med et lille indblik i, hvad andre synes.
Derfor har jeg har listet 3 af de produkter op, som er særligt populære fra Fidella, og kort beskrevet, hvad der nok er medvirkende til populariteten.
Som jeg beskrev tidligere, er Flyclick en super god måde at få egenskaber fra både bæreselen og fastviklen - og det får du med denne Flyclick fra Fidella. Den er fremstillet i 100% økologisk bomuld, som både giver styrke, samtidig med at den er tynd og åndbar. Den kommer i den smukkeste rust orange farve, som helt sikkert er medvirkende til, at den er så populær.
Endnu et skønt bæreredskab fra Fidella, der kombinere egenskaber fra både fastviklen og bæreselen. Denne Fly Tai er fremstillet i 59% økologisk bomuld, 37% viscose og 4% silke. Silken gør den ekstra blød, samtidig med at den er både formbar og stærk. De smukke farver, gør den til et både stilren og unikt bæreredskab.
Med denne Onbuhimo, får du et bæreredskab, der er både skønt og virkelig let at have med at gøre. Den er specielt designet til at gå med barnet, der allerede selv kan sidde op og nyder at følge med omme fra mors eller fars ryg. Udover det er den smart til dig, der er gravid, da den ikke skal rundt om maven, men udelukkende bæres på skuldrene. Materiale af 100% økologisk bomuld, er helt sikkert medvirkende til, at den blevet et hit.
Hvilke certificeringer har produkterne?
Produkterne fra Fidella har certificeringen OEKO-TEX 100, som sikrer at alle komponenterne af produktet er testet og dokumenteret fri for skadelige stoffer.
Standarden er langt mere omfattende end lovgivningen i Danmark og EU, og dette mærke opfattes af mange som verdens førende indenfor tekstiler, der er undersøgt for sundheds- og miljøskadelige stoffer.
Historien bag Fidella
Fidella er et tysk mærke, som har deres produktion af vikler, half buckle, bæreseler og vikletai i udvalgte fabrikker i Tyrkiet. Det er også i Tyrkiet at den 100% økologiske bomuld høstes og de holder dagligt opsyn med at alle aftaler overholdes, både mht. kvalitet men ligeså mht. arbejdsvilkår og lønninger.
Fidella har fokus på bæredygtig produktion og smukke tekstiler i alle deres bæreredskaber.
Fair, ærlig og transparent er Fidellas løfte til sin kvalitet, funktionalitet og udseende af sine bæreredskaber, men også i forhold til hvordan man behandler hinanden og miljøet.