En fastvikle giver tryghed og nærhed, mens du får hænderne fri til andre gøremål. Vi har udvalgt de bedste vikler, og guider dig med at vælge den helt rigtige.
Hvad er fastvikler?
Lad os starte med, hvad en fastvikle egentlig er.
En fastvikle er et stykke vævet stof i forskellige længder, der kan bindes om dig og dit barn. Den kan både være håndvævet eller vævet på maskine, også er den fast i både bredde og længde. Derfor kan fastvikler kun give sig diagonalt og yder dermed rigtig god støtte, som især er vigtigt i takt med at dit barn vokser og bliver tungere.
Du finder her på siden et bredt udvalg af fastvikler, i forskellige mærker, tykkelser, etc. Der er både noget for nybegynderen men bestemt også noget for den garvede vikle-forældre.
En fastvikle giver dig mulighed for at bære dit barn i nærhed og tryghed og få hænderne frigjort til andre ting.
En fastvikle til baby kan med andre ord gøre livet som forældre meget lettere.
Med en fastvikle kan du både bære dit barn på maven, på ryggen og på hoften, også kommer de i et væld af smukke farver, forskellige materialer og størrelser.
Derfor kan det også være lidt af en jungle at finde rundt i, hvilken fastvikle du skal vælge og måske er du stadig usikker. Er det overhovedet er noget for dig og dit barn?
Jeg forstår tvivlen!
Jeg får ofte spørgsmål omkring fastvikler - der er mange, der har det som dig!
Derfor har jeg besvaret nogle af de mest stillede spørgsmål omhandlende fastvikler, så du kan komme tættere på at finde den helt rigtige vikle til dig og dit barn.
Hvilken aldersgruppe passer fastvikler til?
Det er et spørgsmål, jeg hører tit fra mine kunder.
Jeg kan heldigvis svare ret simpelt
Du kan bruge din fastvikle fra din baby er nyfødt og lige indtil du ikke længere har lyst til at bære dit barn.
Det var da enkelt
Men jeg forstår udmærket, hvorfor spørgsmålet forekommer hyppigt.
Fastvikler findes i et utal af størrelser, og kan både variere i længde, bredde og tykkelse. Det er ikke let at finde rundt i.
Jeg er helt enig!
Men faktum er at fastvikler er det mest alsidige bæreredskab, og kan derfor bruges i hele slynge perioden og de egner sig også godt til præmatur babyer.
Det næste spørgsmål er typisk, hvilken størrelse der er den bedste, og det svarer jeg selvfølgeligt på lidt længere nede i denne guide.
I hvilke situationer bruger man typisk fastvikler?
Jeg kan da bruge min fastvikle i alle situationer og når jeg har lyst?
Helt korrekt!
Men der er også visse situationer, hvor en fastvikle er virkelig god og omvendt dem, hvor der måske er et bedre alternativ. Lad os tage et kig på hvornår det mon kunne være.
Jo, for det første kræver fastvikler en smule øvelse, før den kommer til at sidde helt perfekt og den kræver i mange stillinger, at du skal holde dit barn, mens du binder. Derudover skal den bindes på ny, hver gang du skal have dit barn op i den.
Det betyder også, at den måske ikke er det bedste redskab i en lidt travl situation, hvor det gerne må gå lidt stærkt.
Til gengæld!
Så er den virkelig fantastisk i mange andre situationer. Fastviklen kan nemlig bindes på mange forskellige måder, så du kan tilpasse bindingen til lejligheden. På en lang gåtur vil et større barn gerne kunne følge med i hvad der sker, og derfor er en binding på ryggen optimal, så der er udsyn over dine skuldre. Er det derimod en fastvikle til en baby, vil du muligvis gerne kunne se hvad der foregår, og her kan du lave en binding på hoften eller maven.
Kort og godt, så giver fastvikler dig altså flere muligheder for, at tilpasse bindingen til situationen end eksempelvis en strækvikle, hvor der kun er en binding.
Og så er fastviklen nok det bæreredskab som giver bedst støtte af alle!
Hvordan vælger man den rette størrelse?
Ja, det forstår jeg virkelig godt du spørger om.
Jeg vil her komme med en lille guide, så du kan få overblik over fastvikle størrelser og vælge den helt rette til dig og dit barn.
Det faktisk ikke så kompliceret igen
Grundlæggende afhænger den rette fastvikle størrelse både af din egen størrelse, og hvilken binding du gerne vil lave.
I første omgang handler det om at finde din base størrelse, som er den størrelse du skal bruge for at lave den mest kendte opstarts binding af alle, nemlig FWCC (Front Wrap Cross Carry).
Når du kender din base størrelse, er det langt nemmere at finde den rette fastvikle.
Her kan du finde frem til, hvad din base størrelse er.
- XS-S = 5
- M-XL = 6
- XL-XXL = 7
- XXXL = 8
Der er en størrelse der går igen (XL). Grunden til dette er, at der er stor forskel på om du er en lille eller stor XL - det vurdere du bedst selv.
Når du har fundet din base størrelse, så ved du også hurtigt hvad de andre størrelser kan bruges til. En størrelse, der er 1 større end din base størrelse, vil være optimal til binding på maven, mens en lidt mindre størrelse er god, når du skal igang med rygbæring, så du undgår for meget stof.
Dit barns størrelse har selvfølgelig også en betydning. Der skal bruges mindre stof i en fastvikle til en nyfødt, fremfor i en fastvikle til et større barn.
Sidder du stadig tilbage med indebrændte spørgsmål omkring størrelsen?
Så tøv ikke med at kontakte mig 😊
Jeg er uddannet slyngevejleder og guider dig med glæde gennem størrelse forvirringen, så du kan vælge den helt rigtige fastvikle.
Hvordan får jeg barnet til at sidde korrekt?
Inden du læser videre omkring huskeregler og tips, må du love at du ikke bliver skræmt væk eller tænker, at det har får du aldrig styr på..
..Det er slet ikke meningen!
Det er vigtigt at understrege, at det er huskeregler, som er gode at tænke på, når du skal bære dit barn. Bliver alle tingene ikke opfyldt helt perfekt, så er der ingen der tager skade af det.
Øvelse gør mester - også når du skal igang med fastvikler.
To overordnede ting du skal huske på er barnets sikkerhed, og din og dit barns ergonomi når du skal bære. Det skal altså både være behageligt og sikkert.
Barnets sikkerhed indebærer blandt andet at barnets luftveje skal være fri, der skal være en stabil støtte både for krop og hoved og ansigtet skal være fri for stof.
Virker det rimelig naturligt?
Ja, ikke
En god tommelfingerregel er nemlig, at din fornemmelse er en rigtig god guideline for, om der er noget der skal ændres.
Det samme gælder når det kommer til både din og dit barns ergonomi.
For barnets ergonomi skal:
- Stoffet støtte barnet nakke/hoved
- Stoffet sidde stramt og glat over barnets ryg
- Stoffet støtte fra knæhase til knæhase
- Barnets bækken skal være kippet bagud
- Hoftespredningen hos baby svare til dets naturlige udgangspunkt
For din ergonomi skal:
- Stoffet være jævnt fordelt på ryggen, så vægten er fordelt jævnt
- Du kunne bevæge armene frit, så fastviklen ikke rykker sig
- De løse ender ikke hænge og genrer
Hvordan binder du viklen?
Der er mange muligheder, når du skal igang med at binde en fastvikle. Det kan være både spændende og lidt uoverskueligt, især hvis du er nybegynder.
Men fortvivl ikke!
Jeg vil anbefale, at du starter med en binding, som du bliver tryg og fortrolig med, inden du kaster dig ud i en ny. En rigtig god start til fastvikle bindinger er FWCC (front wrap cross carry). Er du stadig i tvivl om du bærer dit barn korrekt, så er du altid velkommen til at kontakte mig. Jeg hjælper gerne med gode råd og vejledning!
Hvilke materialer findes der, og hvad er fordelene ?
Der er mange muligheder, når det kommer til at vælge materiale og det kan hurtigt blive en lang snak. Der findes mange forskellige materialer, der hver har deres fordele.
Her har jeg listet nogle af de mest populære materialer op, så du hurtigt kan danne dig et overblik over hvad fordelene egentlig er.
- Bambus er et fantastisk materiale, som er både blødt og glat fra start. En bambus fastvikle er virkelig dejlig at have på, og den er nem at binde. Da bambus er tynde fibre, vil den heller ikke blive for varm om sommeren.
- Bomuld er fantastisk til enhver lejlighed, da det er særdeles let at rengøre, hvis der skulle ske et uheld. Det er stærkt og særdeles blødt, og både små og større børn kan bæres i en vikle af bomuld.
- Hør er et virkelig stærkt materiale og har derfor en høj bæreevne. En fastvikle i hør er derfor velegnet til større børn. Hør er ligesom bambus ikke et varmt materiale, og din vikle kan sagtens bruges om sommeren.
Materialerne er ofte kombineret, så du kan få alle de fordele du leder efter. Det er væsentligt at tjekke op på, hvad det enkelte materiale er særligt godt til. Eksempelvis kræver fastvikle i uld tit lidt mere tålmodig og øvelse end en i bomuld.
Er du stadig i tvivl om, hvilken fastvikle du skal vælge, eller om fastviklen er det rette valg for dig?
Så har jeg en god løsning!
Vi har nemlig et udvalg af testprodukter, hvor du kan prøve et bæreredskab i 14 dage. Hvis du har lyst til at teste et produkt, går du blot ind på “Testprodukter” i menubaren eller kontakter mig for spørgsmål.
Tusind tak fordi du læste med helt hertil. Jeg håber det har givet dig svar på dine spørgsmål, og hvis ikke så tøv ikke med at kontakte mig.
Telefon/SMS: 40611673
Email: info@vikleliv.dk
Rigtig god bæreglæde! 🤗