Yaro ringslynger

    Filtre
      31 produkter

      Ringslynger fra Yaro er god kvalitet i smagfuldt design til rimelige priser. Der er rigtig meget at vælge i mellem, og variationen i mønstre, farver og materialer er stor. Alle bæreredskaberne er certificerede med OEKO-TEX’s STANDARD 100-mærke.

      Hvilken stil foretrækker du?

      Yaro laver ringslynger, der kan matche dit personlige udtryk, uanset hvad din stil er. Med deres store udvalg er de med til at bringe farver, spændende print og mønstre ind i verden af bæreredskaber.

      Hvis du foretrækker et mere enkelt udtryk, har Yaro også rigtig meget at tilbyde. Mange af ringslyngerne er ensfarvede i elegante grå, sorte og hvide nuancer.

      Ligesom vores tøj og sko, skal de kropsnære bæreredskaber matche både vores behov og vores udtryk.

      Med din ringslynge er det ekstra vigtigt - for den støtter både dit barn og dig selv. Derfor er det vigtigt, at du kan kombinere sikkerheden og bærekomforten med et materiale og en stil, der passer til dine behov som bærer og forælder.

      I Yaros sortiment er der rig mulighed for at finde en ringslynge, der passer til dine - og dit barns -bæringsbehov og samtidig komplimenterer din personlige stil.

      Farvespektret er bredt, både i modellernes print og i de vævede mønstre. Ringslyngerne kan bæres og vikles på mange forskellige måder - og de mange designs kommer til deres ret med de mange kombinationsmuligheder.

      Vil du komme godt fra start med din ringslynge?

      Der er mange spørgsmål, som nye og vordende forældre, der gerne vil begynde at bruge en slynge eller en vikle. Hos Vikle Liv finder du en god række guides, som egner sig godt til nye vikleforældre og brugere af bæreredskaber.

      Jeg er altid klar til at hjælpe, når du skal vælge det bæremiddel, der passer til dig og dit barn.

      Når den er bundet op, kan en ringslynge godt minde om en fastvikle, som er Yaros anden store produktgruppe, da de har flere fælles æstetiske kvaliteter.

      Men ringslynger er anderledes konstruerede, og de bindes på en anden måde. Som navnet siger, bindes en ringslynge op om de ringe, der er fastgjort i den ene ende af stofstykket. Det er også ved hjælp af ringene, du kan regulere og stramme slyngen.

      Mange oplever, at en ringslynge er lidt lettere at lære at bruge end en fastvikle, og en god ringslynge kan bruges fra barnet er baby til det simpelthen bliver for tungt for dig at bære.

      Hvad betyder produkternes certificering?

      Inden du vælger din ringslynge og det materiale, den skal være af, vil jeg gerne fortælle, at alle Yaros produkter er OEKO-TEX-certificerede.
      OEKO-TEX’s STANDARD 100-mærke er et anerkendt certificeringsmærke, som anvendes internationalt til tekstilvarer. Det bekræfter, at ingen materialer eller elementer i produktet indeholder stoffer, der er skadelige for sundheden eller miljøet.

      For materialevalget betyder det, at uanset, om din ringslynge er med bomuld, hør, tencel eller uld, så kan du være sikker på, at der ikke indgår skadelige stoffer.

      Hvad er materialernes kvaliteter?

      Der er flere gode kvalitetsmaterialer at vælge i mellem, når du skal vælge din ringslynge fra Yaro. De har alle sammen det til fælles, at de er behagelige, holdbare og giver en god og sikker bæreevne.

      I forhold til materialevalget, er det vigtigste, at du føler dig godt tilpas med helhedsindtrykket og teksturen - det skal føles godt at bruge den. Det er trods alt et tekstilprodukt, som du og din baby vil være i berøring med i relativt lang tid af gangen.

      Hvis du har spørgsmål til materialerne - og hvad de betyder for de forskellige slynger, vil jeg mægtig gerne hjælpe med råd og inspiration.

      Bomuld indgår i rigtig mange af produkterne. Og det er med god grund. Det er et uhyre alsidigt materiale, som for et baby-produkt oven i købet har den fordel, at det er nemt at gøre rent.

      Uld har måske lidt et ry for at kradse, men det gør sig bestemt ikke gældende i dette tilfælde! Til gengæld er dets temperaturregulerende og isolerende evner en stor fordel i et produkt, der kan bruges hele året.

      Hør bliver også brugt til slynger og vikleprodukter, selvom det er lidt mere sjældent i dette sortiment. Det kommer i en fin og glat vævning, og har også gode temperaturregulerende egenskaber.

      Uanset hvad du vælger, er det gode tekstiler, der understøtter ringslyngen og dens udtryk.


      Hvad kendetegner Yaro?

      Ringslynger og fastvikler er Yaros speciale. I begge kategorier bringer de et bredt og kvalitetsrigt udvalg på markedet.

      Yaro, der er et hollandsk mærke, nyder stor popularitet blandt vikleforældre og slyngebrugere. De mange prisvenlige varer i sortimentet gør det muligt at vælge mellem mange spændende mønstre og farver og udtryk.